“Jeg har store forventninger til netværket, hvor både netværk og sparring kombineres med ny interessant viden og inspirerende indlæg.”
Kickoff på nyt netværk – BeyondFossil – Bliv leverandør til grønne energiprojekter
Er du allerede leverandør til energisektoren? Eller er du interesseret i at blive det?
Frem mod 2030 skal Danmark reducere udledningen af drivhusgasser med 70%. Derfor skal der bl.a. etableres biogasanlæg, pyrolyseanlæg, brintfabrikker og energiparker, som du kan blive leverandør til.
Derfor er det netop nu, du skal forberede dig og din virksomhed på, hvad det kræver at blive underleverandør til disse anlæg. Måske er du i dag allerede leverandør til energibranchen, og måske er din virksomhed moden til at byde ind på entreprenøropgaver eller serviceydelser. Uanset hvad – så er der stramme krav for at komme i betragtning.
Se programmet for kickoff her.
Nyt netværk
For at hjælpe dig på vej, har vi skabt et nyt netværk med to grene: ENERGI eller BYG. Her kan du møde andre lokale virksomheder fra samme branche som din, hvor vi byder på relevante fagfolk, ny viden og konkrete værktøjer, der alle bidrager til at skabe nye muligheder for din forretning. Derudover skaber vi et fortroligt rum til sparring, idéudveksling og nyskabelse.
Målgruppe
Haderslev Erhvervsråd identificerer, screener og motiverer 15 virksomheder til at deltage i netværkene. Netværksgrupperne skal bestå af virksomheder som er leverandører og underleverandører til bygge- anlægs- & energisektoren. Det er en forudsætning at de deltagende virksomheder er medlem af Haderslev Erhvervsråd. Fra den deltagende medlemsvirksomhed vælges én primær repræsentant til netværket.
Netværksmødernes formål
Netværksmødernes formål er at løfte hver enkelt medlemsvirksomhed i deres transformation mod en grønnere profil for fortsat at være konkurrencedygtige leverandører og underleverandører til energisektoren.
Haderslev Erhvervsråd faciliterer afholdelse af 10 netværksmøder som repræsenterer indhold og temaer der understøtter fokusområderne.
Intro til dagens oplæg
- Dagens oplæg
- Status
- TO-DO and reflect in between.
- Netværk
Er du interesseret?
Er BeyondFossil noget for dig og din virksomhed? Så tøv ikke med at tage kontakt til udviklingskonsulent Gitte Eggert for at høre mere om tilmelding til kickoff af netværket d. 1 oktober.
Projektet Beyond Fossil: Fyrtårn for Grøn Energi og Sektorkobling er støttet af EU socialfond, og har til formål at bidrage til at afbøde de negative konsekvenser, der er forbundet med omstillingen fra olie- og gas til grøn energi i det sydjyske.
