Tidligere arrangement

Bliv leverandør til forsvaret – Hvordan kommer man i gang med at deltage i udbud?

Bemærk venligst

Dette arrangement har fundet sted og er ikke længere gældende.

Vil du gerne blive leverandør til Forsvaret, men ved ikke helt hvordan du kommer i gang, eller er I allerede leverandør men har fået en ny kollega i jeres virksomhed, så er denne workshop målrettet til dig.

Du kan også have gavn af at deltage, hvis din virksomhed ikke opfylder alle krav i et udbud, men er interesseret i hvordan du kan indgå i samarbejds- og underleverandøraftaler med andre leverandører til Forsvaret.

Du får:

  • Hjælp til hvordan man som leverandør rent praktisk kommer i gang med at deltage i udbud
  • Introduktion til at finde relevante udbud
  • Indsigt i udbudsrettens grundlæggende principper og de forskellige udbudstyper
  • Viden om hvordan man kan deltage i udbud sammen med andre virksomheder (f.eks. som underleverandør)
  • Hjælp til hvordan man skal forholde sig til udbudsmaterialet, herunder evalueringskriterierne
  • Gode fif til hvordan man optimerer sine vinderchancer.

Workshoppen vil inddrage konkrete eksempler ved at tage udgangspunkt i aktuelt offentliggjorte udbud fra Forsvarsministeriets Ejendomstyrelse eller Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse.

Workshoppen er for dig, der:

  • Ønsker at blive leverandør til Forsvaret, men ikke helt ved hvordan du kommer i gang med at deltage i udbud
  • I er måske allerede leverandør, men har fået en ny kollega, der kan have gavn af at deltage
  • Ikke opfylder alle krav i et udbud, men er interesseret i hvordan man kan indgå i samarbejds- og underleverandøraftaler med andre leverandører.

Program:

  • Kl. 8.30 – 9.00 – Morgenkaffe og netværk
  • Kl. 9.00 – 9.10 – Velkommen v. Peter Klindt, Forretningsudvikler, Erhvervshus Sydjylland
  • Kl. 9.10 – 12.00 – Workshop v. udbudsjurist, Emilie Clara Jensen fra Din Udbudsrådgiver
    • Før offentliggørelse af udbud
    • Vurdér relevansen af et udbud
    • Deltagelse i udbuddet
    • Om at være leverandør til Forsvaret
  • Kl. 12.00 – 12.30 – Sandwich og netværk

Det er gratis at deltage, – men der er et no show fee på 500,- kr.

AI-genereret indhold

Vi anvender til tider AI-genereret materiale, når vi ønsker at opnå en bestemt visuel stil. Alle sådanne billeder er tydeligt markeret, og eventuelle personer på billederne er altid fiktive og repræsenterer ikke konkrete medlemmer, cases eller virkelige begivenheder.

Vores brug af kunstig intelligens sker med fokus på gennemsigtighed, etik og ansvarlighed og fungerer udelukkende som et supplement til – og ikke en erstatning for – vores øvrige billedmateriale.

Gå aldrig glip af et godt event eller arrangement

Vær altid opdateret på, hvad der sker af interessante erhvervsevents i Haderslev kommune

Nybygger eller tilflytter – Velkommen HER.

Haderslev er muligvis Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Vi er verdensmestre til at hjælpe nye virksomheder og deres medarbejdere godt på plads – hurtigt og hjerteligt.

Få hjælp til de første skridt i dag – kontakt os nu.