Vil du udvide dit netværk, hente ny inspiration og opleve en spændende Haderslev-virksomhed indefra? Så kom med til tredje udgave af Business Connect – Haderslev Erhvervsråds netværkskoncept, hvor vi skaber værdi gennem relationer på tværs af brancher og virksomheder.
Sidste gang havde vi et rigtig spændende og givende besøg hos Retail Fabrikken. Denne gang åbner Dansani dørene til deres univers af dansk design og kvalitetsløsninger til badeværelset.
Siden 1983 har Dansani udviklet og produceret badeværelsesmøbler med fokus på funktionalitet, æstetik og høj faglighed – og i dag leverer de løsninger til kunder i mere end 20 lande.
Vi starter denne runde Business Connect med faciliteret netværk, hvor I deles ind i grupper og herefter stilles i spørgsmål, som får snakken i gang. Herefter kan I se frem til et spændende oplæg ved Dansani, og så afslutter vi Business Connect med en rundvisning på virksomheden.
Tre gode grunde til at deltage i Business Connect:
- Skab nye kontakter og relationer i lokalområdet
- Få indblik i en lokal og yderst spændende virksomhed
- Netværk i en uformel men målrettet ramme
Business Connect handler om mere end visitkort og håndtryk. Det handler om at give, dele og skabe værdi for hinanden i en struktureret og energifyldt ramme denne gang på 2,5 time.
Business Connect er et åbent netværksformat for medlemmer i Haderslev Erhvervsråd. Du tilmelder dig fra gang til gang og deltager, når det passer dig.