Generalforsamling HER 2026

Vi inviterer til ordinær generalforsamling i Haderslev Erhvervsråd – en aften, hvor du som medlem kan gøre din indflydelse gældende.

Vi ser mod nye muligheder og gør status på året der gik. Aftenen rundes af med et inspirerende oplæg ved ultraløber Kristina Schou Madsen om mentale strategier, fokus og beslutninger under pres. 

Vi håber at se så mange af jer som muligt til en aften med fokus på det stærke fællesskab i erhvervslivet i Haderslev Kommune.

Praktisk 

Forslag fra medlemmer skal være indgivet senest 28. februar (10 dage før generalforsamlingen) til formand Hans-Jørgen Skovby Jørgensen på hjsj@hjsj.dk.

Bemærk, at det kun er medlemmer af Haderslev Erhvervsråd, som er stemmeberettigede, og at kun én person fra hver medlemsvirksomhed er stemmeberettiget. Se vedtægterne HER.

Dagsorden/Program:

  • 16.30–16.45: Ankomst og netværk
  • 16.45–17.00: Velkomst ved borgmester Mads Skau og erhvervsdirektør Ditte Skjoldemose
  • 17.00–18.00: Ordinær generalforsamling
    1. Valg af dirigent
    2. Bestyrelsens beretning om rådets virksomhed i det forløbne år
    3. Fremlæggelse af revideret årsrapport* til godkendelse og meddelelse af decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende regnskabsår og fastsættelse af kontingent
    4. Valg af medlemmer til bestyrelsen* – fire i lige år og fem i ulige år
    5. Valg af revisor*
    6. Eventuelle forslag* fra bestyrelsen eller medlemmerne
    7. Eventuelt
  • 18.00–19.00: Netværk og middag
  • 19.00–20.15: Toppræstationer gennem mentale strategier v/ Kristina Schou Madsen – professionel ultraløber, iværksætter og virksomhedsejer. Et inspirerende oplæg om mod, målsætning og mental styrke – med konkrete værktøjer til fokus og beslutninger under pres.
  • 20.30: Tak for i dag
*Senest 8 dage før generalforsamlingen fremlægges i sekretariatet til eftersyn for medlemmerne dagsorden og de fuldstændige forslag, der agtes fremsat på generalforsamlingen.
Om oplægsholderen

Kristina Schou Madsen

Hvordan skaber man toppræstationer – også når presset er massivt, og rammerne er usikre? Det sætter Kristina Schou Madsen fokus på, når hun afslutter vores generalforsamling med et inspirerende oplæg.

Kristina sagde i 2016 sit job som efterskolelærer op for at blive professionel ultraløber og har siden leveret internationale toppræstationer – bl.a. 250 km gennem Namibias 50 graders ørken, sejr i et 230 km ultraløb i -40 grader nord for polarcirklen og rekord med syv maratoner på syv dage på syv kontinenter.

Med afsæt i ekstremsporten deler hun mentale strategier og konkrete redskaber til robusthed, fokus og beslutninger under pres – direkte anvendeligt i hverdagen i erhvervslivet.

AI-genereret indhold

Vi anvender til tider AI-genereret materiale, når vi ønsker at opnå en bestemt visuel stil. Alle sådanne billeder er tydeligt markeret, og eventuelle personer på billederne er altid fiktive og repræsenterer ikke konkrete medlemmer, cases eller virkelige begivenheder.

Vores brug af kunstig intelligens sker med fokus på gennemsigtighed, etik og ansvarlighed og fungerer udelukkende som et supplement til – og ikke en erstatning for – vores øvrige billedmateriale.

Gå aldrig glip af et godt event eller arrangement

Vær altid opdateret på, hvad der sker af interessante erhvervsevents i Haderslev kommune

Nybygger eller tilflytter – Velkommen HER.

Haderslev er muligvis Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Vi er verdensmestre til at hjælpe nye virksomheder og deres medarbejdere godt på plads – hurtigt og hjerteligt.

Få hjælp til de første skridt i dag – kontakt os nu.