Forstå tallene – og vurder om din forretning er bæredygtig
På denne dag arbejder vi med økonomi som en central del af din forretningsmodel. Mange iværksættere oplever, at regnskab og budget kan virke komplekst eller uoverskueligt, men målet med dagen er at gøre tallene mere forståelige og anvendelige i praksis.
Vi får besøg af Beierholm, som gennemgår de grundlæggende elementer i regnskab og budget med fokus på iværksættere. Der arbejdes med, hvordan et budget opbygges, hvad de forskellige poster dækker over, og hvordan budgettet kan bruges aktivt til at vurdere, om din forretning hænger sammen økonomisk.
Dagen har fokus på:
- de vigtigste begreber inden for regnskab og økonomi
- hvordan du udarbejder og læser et budget
- sammenhængen mellem dit budget og din forretningsidé
- hvordan indtægter, omkostninger og ressourcer spiller sammen
Der indgår konkrete øvelser, hvor du arbejder med dit eget budget og får redskaber til at:
- teste, om dit budget understøtter en sund forretning
- vurdere om din indtjening står mål med din indsats
- identificere, hvilke tal der er afgørende for din virksomheds succes
Arbejdet kobles løbende til Business Model Canvas, så du kan se sammenhængen mellem dine økonomiske valg og resten af din forretning – fx værdiløfte, kundesegmenter og indtægtsstrømme.
Målet er, at du går hjem med:
- indsigt i, om din forretning har potentiale for at blive en god og bæredygtig forretning
- en bedre forståelse for regnskab og budget
- større tryghed i at arbejde med tal
- et budget, du kan bruge som aktivt styringsværktøj
Hvem kan deltage?
Kurset er åbent for alle med bopæl i Haderslev Kommune – uanset alder, branche og erfaring.
Du behøver ikke have en færdig idé – blot lysten til at arbejde med iværksætteri og udvikle din forretning sammen med andre.
Der er 8 pladser på kurset, og ved tilmelding melder du dig til alle fire moduler.
Afbud:
Bliver du forhindret i at deltage, bedes du melde afbud hurtigst muligt og senest 24 timer før modulets start til info@her.dk. Ved manglende rettidigt afbud opkræves et no show-gebyr på 300 kr. ekskl. moms.