Går du med en idé – eller er du allerede i gang, men mangler overblik, sparring eller en klar retning? Så inviterer vi dig til et informationsmøde for iværksættere i Haderslev kommune.
På grund af stor efterspørgsel gentager vi nu vores iværksætterkursus, som tidligere på året blev afholdt. Det er en ny mulighed for dig, der ikke nåede med første gang – eller som først nu står klar til at tage springet.
På mødet sætter vi fokus på de vigtigste elementer i opstarten af en virksomhed, herunder:
- Hvad kræver det at drive virksomhed?
- Forretningsplan / Business Model Canvas
- Ressourcer: tid, økonomi, kompetencer og netværk
- Motivation: hvad driver dig – og hvordan holder du fast?
- Hvilke tilbud har Haderslev Erhvervsråd til dig som iværksætter?
Derudover giver vi en introduktion til sensommer-gentagelse af vores iværksætterkursus, som består af fire moduler:
- Dag 1 – 26. august 2026 kl. 15.00-18.00: De første skridt, præsentation og introduktion til forretningsplan og din virksomhedsidé
- Dag 2 – 2. september 2026 kl. 15.00-18.00: Salg og markedsføring
- Dag 3 – 9. september 2026 kl. 15.00-18.00: Økonomi og finansiering
- Dag 4 – 16. september 2026 kl. 15.00-18.00: Iværksætteri i praksis samt gameplan og næste skridt