Kick off: Fødevarenetværk i Haderslev

Innovation, samarbejde og stærkere konkurrencekraft – vil du være med?

Haderslev Erhvervsråd inviterer lokale fødevarevirksomheder og leverandører til branchen ind i et nyt vækstforløb med fokus på forretning, innovation og konkurrencekraft.

Der er mange muligheder for fødevareerhvervet og branchens underleverandører, som vi gerne vil hjælpe dig videre med, således din virksomhed får de bedste muligheder for at vækste og udvikle sig på en robust og bæredygtig måde.

I samarbejde med programmet Afkobling 2030 har vi mulighed for at tilbyde en række specialiserede udviklingsforløb, der både sætter fokus på den enkelte virksomhed, men også ser på sammenhænge og samarbejde i værdikæden.

Derfor samler Haderslev Erhvervsråd lokale virksomheder til et nyt udviklingsforløb, hvor vi sammen undersøger, hvordan innovation, god ressourceudnyttelse, teknologi og samarbejde kan omsættes til nye forretningsmuligheder, øget produktivitet og stærkere konkurrencekraft.

Sæt kryds i kalenderen til fælles kick-off møde den 28. oktober kl. 15.00-17.00, hvor du kan høre mere om selve forløbet. Det er gratis at deltage.

Der tages et individuelt afsæt, som bliver grundlaget for din udviklingsrejse. Gennem lokale udviklingsworkshops, får du således inspiration til, hvordan du kommer videre med din virksomhed.

Hvem kan være med?

Fødevarenetværket er for både små og store fødevarevirksomheder, iværksættere samt virksomheder, der leverer teknologi, maskiner, løsninger eller kompetencer til fødevareerhvervet.

Kom med din virksomheds udfordringer, idéer og ambitioner – og vær med til at undersøge, hvilke nye muligheder vi kan skabe sammen.

Du er også meget velkommen til at tage en drøftelse med Jeanette fra Haderslev Erhvervsråd for at høre mere.

Vær altid opdateret på, hvad der sker af interessante erhvervsevents i Haderslev kommune