Tidligere arrangement

Netværkscafé – Juleafslutning ved Dencon Foods

Bemærk venligst

Dette arrangement har fundet sted og er ikke længere gældende.

Kom og vær med til vores netværkscafé juleafslutning 2023

I bedste tradition afslutter vi året med forrygende netværk og lidt ekstra julehygge.

Til dette års afslutning skal vi besøge fødevareproducenten Dencon Foods i Haderslev, hvor ”Quality in Every Bite” har været levereglen i over 25 år. Dencon Foods vandt titlen som “Årets Virksomhed” ved kommunens nytårskur i begyndelsen af året.

Dencon Foods står klar til at fortælle meget mere om, hvordan tiderne har ændret sig de sidste mange år, hvordan der er kommet mere fokus på den gode historie, økologi og bæredygtighed for blot at nævne nogle få eksempler. Udover den store passion for fødevarer i høj kvalitet er fantastisk service og tillid noget Dencon Foods fokuserer meget på.

AI, automatiseringsprocesser, robotløsninger og sensorteknologi

Derudover får vi besøg af Jens Martinus Pedersen, der er Head of Business Development ved Teknologisk Institut, Robotcenter. Jens har i mange år beskæftiget sig med teknologier ”på kanten”, og især AI er det, der er helt  in for tiden. Men hvad er det egentligt, og hvordan kan AI bruges til at hjælpe og styrke danske virksomheder?

Jens Martinus Pedersen fra Teknologisk Institut gør os klogere på disse spørgsmål. Han præsenterer hertil også nogle konkrete eksempler, der viser, hvordan AI kan spille sammen med virksomhedernes automatiseringsprocesser, robotløsninger og sensorteknologi.

Da det nu er juleafslutning, sørger vi naturligvis for at der bliver hygget ekstra meget

Program

  • 15.00 – 15.25: Velkomst, netværk og julehygge
  • 15.25 – 15.50: Oplæg ved Dencon Foods
  • 15.50 – 16.15: Jens Martinus Pedersen – AI og hvordan det kan styrke din virksomhed
  • 16.30: Tak for i år

AI-genereret indhold

Vi anvender til tider AI-genereret materiale, når vi ønsker at opnå en bestemt visuel stil. Alle sådanne billeder er tydeligt markeret, og eventuelle personer på billederne er altid fiktive og repræsenterer ikke konkrete medlemmer, cases eller virkelige begivenheder.

Vores brug af kunstig intelligens sker med fokus på gennemsigtighed, etik og ansvarlighed og fungerer udelukkende som et supplement til – og ikke en erstatning for – vores øvrige billedmateriale.

Gå aldrig glip af et godt event eller arrangement

Vær altid opdateret på, hvad der sker af interessante erhvervsevents i Haderslev kommune

Nybygger eller tilflytter – Velkommen HER.

Haderslev er muligvis Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Vi er verdensmestre til at hjælpe nye virksomheder og deres medarbejdere godt på plads – hurtigt og hjerteligt.

Få hjælp til de første skridt i dag – kontakt os nu.