Denne gang rykker vi netværket ud af de vante rammer og tager sammen på tur. Dagen byder på indblik i forskellige arbejdspladser, mulighed for at høre mere om lære- og elevmuligheder – og selvfølgelig god tid til at lære hinanden bedre at kende undervejs.
Første stop er Dansk Sintermetal, hvor vi kommer tæt på produktionen og får en rundvisning med CEO Lars Bjerrum Juhl og industrielektriker Jonas. Her bliver der mulighed for at få et indblik i virksomheden, hverdagen i produktionen og de forskellige veje ind i faget.
Herefter går turen videre til BESTSELLER, hvor vi kommer med bag kulissen hos en global virksomhed med fokus på kultur og bæredygtighed. Besøget rundes af med fælles frokost i kantinen.
Tilbage ved Pamhule afslutter vi dagen i mere uformelle rammer med 3D-bueskydning, konkurrence og hygge i naturen.
Dagens program
- Kl. 08.45: Vi mødes ved Pamhule, Pamhulevej 67, 6100 Haderslev
- Kl. 09.00: Bussen kører mod Dansk Sintermetal
- Dansk Sintermetal: Rundvisning og møde med CEO Lars Bjerrum Juhl og industrielektriker Jonas
- BESTSELLER: Rundvisning bag kulissen og fælles frokost
- Ca. kl. 13.00: Tilbage ved Pamhule til 3D-bueskydning, konkurrence og hygge
- Ca. kl. 14.30: Tak for i dag
Praktisk
Vi følges ad i bus hele dagen, og vi anbefaler, at du møder 10-15 minutter før afgang. Medbring gerne sikkerhedssko, hvis du har mulighed for det, og vær opmærksom på, at hvidt tøj kan være en udfordring ved besøget hos Dansk Sintermetal. Af sikkerhedshensyn skal BESTSELLER desuden have navnene på alle deltagere på forhånd.