Når arkitektur, historie og nyt liv smelter sammen, opstår der noget særligt. Det er præcis det, der kendetegner Zeitgeist Brewing, hvor et tidligere værksted er transformeret til et levende mikrobryggeri, og hvor fortidens spor stadig er en aktiv del af oplevelsen.
Glæd dig til en stemningsfuld eftermiddag med gode smagsoplevelser, inspirerende fortællinger og stærkt netværk, når vi samler medlemmerne til årets sommerafslutning tirsdag den 9. juni kl. 15.00–17.00.
Denne gang besøger vi vores nye medlem Zeitgeist Brewing – Haderslevs mikrobryggeri, hvor passionen for godt håndværk, lokale råvarer og gode smagsoplevelser er i centrum. Bryggeriet er skabt med respekt for stedets historie og med fokus på at lade de industrielle rammer fortsat være en del af oplevelsen.
Til sommerafslutningen får du én billet til en 0,5 L valgfri øl – eller en alkoholfri drikkelse – samt lidt til den lækre sult, tryllet frem af Allan Ungstrup Ømand i form af sandwich, breadsticks og maskelade lavet på mask fra bryggeriet.
Der er plads til op til 100 deltagere, så tilmeld dig i god tid. Seneste tilmelding er den 2. juni kl. 12.00.
Afbud skal ske senest 24 timer inden arrangementet. Ved udeblivelse eller for sen afmelding opkræves et no-show fee på 300 kr. ex. moms.
Vi glæder os til at skyde sommeren godt i gang med hygge, netværk og kolde smagsoplevelser i godt selskab.
Tilmelding forventes at åbne i uge 19.