Opdatering d. 4 august – alle pladser er nu optaget. Hold øje med mere information om hvornår du kan tilmelde dig ventelisten.
Er du selvstændig og ønsker faglig sparring, inspiration og et fortroligt netværk med ligesindede?
Så kan det være, at VækstHER er noget for dig. Netværket er for dig, der ønsker at udvikle din virksomhed – hvad end det handler om at øge din omsætning, styrke din forretning, få nye kunder, skabe mere ro og retning i hverdagen eller finde en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Hvem kan deltage?
- Du er selvstændig og fuldtidsbeskæftiget i egen virksomhed
- Din virksomhed har max 10 ansatte
- Du vil bidrage aktivt til fællesskabet, dele erfaringer og modtage inspiration
- Du accepterer fortrolighed og giver ærlig sparring og feedback.
- Der forventes regelmæssig deltagelse. Ved afbud skal deres gives besked i god tid.
- Du er medlem af HER.
Formål med netværket:
- Styrke dig og din forretning – både professionelt og personligt
- Skabe rum for videndeling, erfaringsudveksling og nye perspektiver
- Inspirere til samarbejder, partnerskaber og kunderelationer
- Motivere og fastholde fremdrift i en hverdag som selvstændig
Mødetidspunkt:
- Sidste tirsdag i måneden, kl. 8.15 – 10.00
- Opstart: tirsdag den 26. august.
- Sted: Haderslev Erhvervsråd, Gåskærgade 28C
Hver gang mødes vi til:
- Kl. 8.15-8.30: Indflyvning og morgenbrød
- Fagligt oplæg eller case
- Gruppearbejde og sparring
- Runden: “Hvad kan jeg hjælpe dig med i dag?”
- Fælles afslutning og næste steps
- Kl. 10: Tak for i dag.
Faglige oplæg:
Vi er allerede i gang med at kigge på relevante emner og er i dialog med nogle rådgivere, der kan bidrage med viden og perspektiver, der matcher netværkets formål. Oplæggene vil tage afsæt i aktuelle emner og behov blandt deltagerne og kan fx handle om markedsføring, kunderejser, forretningsudvikling, digital synlighed, strategi, ledelse eller hvordan du styrker dig selv som selvstændig. Du er meget velkommen til at byde ind med ønsker og idéer – dog kan vi ikke garantere, at alle ønsker imødekommes, da vi prioriterer det, der er mest relevant for gruppen som helhed.
Vedrørende ansøgning om optagelse i netværksgruppen:
Der er maks. 15 pladser i netværksgruppen. Pladserne fordeles efter “først til mølle”-princippet og forudsætter, at den indsendte ansøgning lever op til netværkets formål og optagelseskriterier. Ansøgning sker via en formular, hvor vi vurderer besvarelserne ud fra gruppens formål. Bemærk venligst, at på grund af sommerferie i HER-teamet vil bekræftelser på tilmeldinger blive sendt ud senest torsdag uge 27 og herefter først igen fra uge 32. HER-kontoret holder lukket i uge 29 og 30.
Praktisk info:
Pris: 600 kr. årligt / for én sæson (12 måneder). Faktura fremsendes inden opstart.
Det er muligt at invitere en gæst med til netværket på to udvalgte mødedatoer i løbet af sæsonen. Netværket mødes ca. 10 gange i løbet af sæsonen – som udgangspunkt den sidste tirsdag i måneden. Der tages højde for ferier og helligdage, hvilket kan betyde ændringer i enkelte måneder. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Didde Schmidt fra HER på didde@her.dk eller telefon 51 51 49 93 – enten i uge 27 eller igen fra uge 32.