VækstHER Hold 2: Opstartsmøde

Tirsdag den 29. september tager vi hul på VækstHER Hold 2 – og dermed starten på et nyt, stærkt fællesskab for selvstændige, der vil udvikle både sig selv og deres forretning.
Skal du være med på hold 2 af:

VækstHER

Som selvstændig er du ofte den, der sparrer med alle andre – men hvem sparrer med dig?

I VækstHER får du et fast og fortroligt rum sammen med andre lokale virksomhedsejere, der kender hverdagen med kunder, drift, salg, udvikling, ambitioner og de mange beslutninger, der følger med livet som selvstændig.

Vi skyder hold 2 godt i gang

På opstartsmødet skal vi først og fremmest lære hinanden at kende og skabe et godt fundament for det kommende netværksforløb. Vi sætter rammerne for fællesskabet, taler om deltagernes forventninger, ambitioner og aktuelle udfordringer og begynder sammen at forme indholdet for de kommende møder.

VækstHER tager nemlig udgangspunkt i deltagernes virkelighed og behov. Derfor bliver der gennem hele forløbet plads til både faglige oplæg, konkrete værktøjer, erfaringsudveksling og sparring på de udfordringer og muligheder, du står med i din virksomhed.

Ambitionen er, at du går fra møderne med nye perspektiver, konkrete handlinger og stærkere relationer til andre lokale selvstændige.

Mød vores co-facilitatorer

VækstHER Hold 2 co-faciliteres af Jan-Lucas Hilgers fra Ritter Media og Charlotte Reersted fra Reersted, Empowering Potential i samarbejde med Haderslev Erhvervsråd.

Opstartsmødet er for deltagere på VækstHER Hold 2

Vi glæder os til at byde det nye hold velkommen og tage hul på et forløb med sparring, udvikling, nye relationer og masser af muligheder for at lære af hinanden.

Sådan søger du

Ønsker du at søge om en plads på VækstHER hold 2, skal du udfylde en ansøgning og sende den til Haderslev Erhvervsråd. Ansøg senest d. 16. september.

Vær altid opdateret på, hvad der sker af interessante erhvervsevents i Haderslev kommune