CERTEX ophæver tyngdekraften

Spillet kører, wiren strammes, og havvindmøllens 500 tons tunge motorhus løfter sig langsomt mod himlen. Under kranens krog hænger en avanceret løfteapplikation, der er specialdesignet til opgaven og sørger for, at lasten løftes sikkert, balanceret og præcist til over 100 meters højde.

Made in Vojens

Det specialdesignede udstyr kommer fra CERTEX i Vojens, og før motorhuset er monteret og på plads på
vindmøllen, har direktør Majbritt Petersens organisation været på arbejde i månedsvis inden. For CERTEX er
Europas førende leverandør af alt det, der skal til for at trodse tyngdekraIen i byggeri og produktion. ”Vi hjælper vores kunder med alt det, der foregår under kranens krog. Vi designer og beregner den konkrete
løsning til opgaven i vores Solution Center. Vi producerer og tester under eget tag eller i samarbejde med
udvalgte underleverandører. Og vi udfører selvfølgelig også eftersyn, service og test for vores kunder løbende.”

Egen produktion og salg af kraner

Men er det rigtigt, at CERTEX kun arbejder under krogen på kranen? “Ikke længere,” siger Majbritt Petersen:

”CERTEX har i dag egen kranproduktion, der designer, beregner, producerer og servicerer specialtilpassede
kranløsninger til kunder i og udenfor Danmark. Derudover forhandler vi løsninger fra verdens tredjestørste kranproducent, GH Cranes & Components.”

Dækker hele Europa

CERTEX har 135 års erfaring i branchen, og virksomheden dækker hele Europa.

”Vi er en stor familie af virksomheder, og i samarbejde med vores +20 søsterselskaber er vi til stede på mere end 100 lokationer i Europa. Vi er en oplagt partner for store kunder med aktiviteter på tværs af markeder, for vi kan levere den kvalitet og sikkerhed, de kræver og er vant til over hele Europa. Vi er med dem i alt fra innovation og engineering til produktion og leverance.”

Ikke kun for giganter

Men Majbritt Petersens organisation løfter ikke kun giganter.

”Vi stiller vores viden og ekspertise til rådighed for alle typer og størrelser af virksomheder. Vores webshop og handelsafdeling sælger et kæmpe udvalg af løfteudstyr i bedste kvalitet til stort set alle applikationer. Vores udlejningsvirksomhed lejer løfteudstyr og testudstyr ud, så det bliver tilgængeligt for flere, mens vores serviceafdeling hjælper med at servicere, reparere, overvåge og dokumentere løfteløsninger over hele Europa. Og så er vores website fyldt med viden, tips og dokumentation for alle interesserede.”

Hvorfor Vojens?

Spørger man Majbritt Petersen, hvorfor CERTEX ligger i Vojens, er svaret ret klart:

”Vojens har været vores hjemmebane siden virksomhedens start i 1887, og vi har aldrig været dristet til at flytte, for Vojens er det perfekte sted at drive den her type virksomhed i. Her er masser af dygtige medarbejdere, tonsvis af plads og fantastiske logistiske forhold,når man flytter tunge emner hele tiden. Og, ja – så bor jeg jo selv i området, og det bliver jeg ved med.”

AI-genereret indhold

Vi anvender til tider AI-genereret materiale, når vi ønsker at opnå en bestemt visuel stil. Alle sådanne billeder er tydeligt markeret, og eventuelle personer på billederne er altid fiktive og repræsenterer ikke konkrete medlemmer, cases eller virkelige begivenheder.

Vores brug af kunstig intelligens sker med fokus på gennemsigtighed, etik og ansvarlighed og fungerer udelukkende som et supplement til – og ikke en erstatning for – vores øvrige billedmateriale.

Gå aldrig glip af et godt event eller arrangement

Vær altid opdateret på, hvad der sker af interessante erhvervsevents i Haderslev kommune

Nybygger eller tilflytter – Velkommen HER.

Haderslev er muligvis Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Vi er verdensmestre til at hjælpe nye virksomheder og deres medarbejdere godt på plads – hurtigt og hjerteligt.

Få hjælp til de første skridt i dag – kontakt os nu.