Hos BEMA A/S har medarbejderne i snart fire år haft glæde af en mindre frugtplantage, der breder sig med både frugttræer og bærbuske Det grønne område er skabt for at styrke arbejdsglæden og skabe et frirum i hverdagen – og i år er der kommet endnu et element til: et bistade, som sikrer bestøvning af træerne og bidrager til det lille økosystem.
Frugtplantagen er blevet et naturligt åndehul, hvor medarbejderne kan holde pause, nyde frokosten under åben himmel eller plukke frugt og bær til eget forbrug. Det grønne område inviterer til ro, uformelle møder og samvær.
Høstsæsonen er et højdepunkt, hvor der er rig mulighed for at tage lidt med hjem – eller dele ud blandt kolleger. Den fælles glæde ved årets udbytte skaber både samtaler og smil på tværs af afdelingerne.

"Vi oplever, at frugtplantagen har haft en positiv indvirkning på medarbejdernes trivsel. Det giver både glæde og nærvær i hverdagen."
Jørgen Strøm, direktør i BEMA A/S
"Vi oplever, at frugtplantagen har haft en positiv indvirkning på medarbejdernes trivsel. Det giver både glæde og nærvær i hverdagen."
Jørgen Strøm, direktør i BEMA A/S
Han håber derfor, at flere virksomheder vil lade sig inspirere og følge trop:
"Det er så let at gå i gang – og mange virksomheder har i forvejen arealer, som i dag blot er en nyslået græsplæne. De vil uden problemer kunne rumme et pænt antal frugttræer – til gavn for så meget godt."
Jørgen Strøm, direktør i BEMA A/S
Er du blevet inspireret eller nysgerrig på at komme i gang, deler Jørgen Strøm gerne ud af sine erfaringer – både omkring tanker, opstart og kan også henvise til lokale anlægsfolk, der kan hjælpe med at komme i gang med at etablere grønne tiltag.
