Når industrien har brug for præcise og effektive løsninger til at flytte jord, pulver og granulatmateriale, er det ofte med teknologi fra Green Steel. Fra hovedkvarteret i Haderslev designer og producerer Green Steel transportsnegle, der anvendes i rensningsanlæg, produktionssystemer og mange andre industrier verden over.
Med over 30 års erfaring i ryggen, har Green Steel forfinet kunsten at transportere materialer med transportsnegle – en teknologi, der bygger på simple, men geniale principper. Hvis du nogensinde har brugt et pælebor i haven, har du allerede oplevet princippet på egen hånd. Når du drejer boret, transporteres jord fra bunden og op mod toppen af boret. Green Steel bruger det princip på et helt andet niveau med deres specialdesignede løsninger, der hver dag hjælper tusindvis af virksomheder over hele verden.
Bæredygtige og effektive løsninger
Innovation er en drivkraft hos Green Steel. Virksomheden udvikler og specialdesigner nye og effektive transportsnegle, der forbedrer driftssikkerheden, hjælper og reducerer energiforbruget. Deres alsidige løsninger bruges i en bred vifte af industrier – fra fødevareproduktion og rensningsanlæg til minedrift og metalforarbejdning.
På arbejde for præcision og kvalitet
Direktør Kim Friberg er stolt af virksomhedens udvikling: ”Vi er selvfølgelig her for at drive forretning, men det vi går på arbejde for, er at skabe de mest præcise og driftssikre transportsystemer. Vi går op i hver eneste detalje, fordi vi ved, at vores løsninger gør en reel forskel for vores kunder verden over”.
Placeringen giver stor værdi
At Green Steel har base i Haderslev, er ingen tilfældighed. Mange af medarbejderne er dedikerede specialister, der brænder for at optimere transportsystemer og sikre kundernes produktions flow. Byen har et stærkt erhvervsmiljø, en tradition for specialiseret industri og en strategisk placering tæt på E45. Det giver nem adgang til både materialer og kvalificeret arbejdskraft.
Green Steel ApS er et stærkt eksempel på, hvordan dedikation, innovation og strategisk placering kan forene sig i en virksomhed, der leverer geniale produkter, i højeste kvalitet. Deres engagement i løbende udvikling og optimering af transportsnegle sikrer, at de fortsat er en førende aktør inden for deres felt, både i Danmark og internationalt.