Når det regner i Dubai, så drypper det i Haderslev

Dubai får normalt nul regn i foråret, men den 15. april 2024 åbnede himlen sig og afleverede 250 millimeter på et døgn i en fuldstændig uforberedt millionby. Oversvømmelserne er enorme, skoler lukker, metroen stopper, og byen med de enorme byggerier går i helt stå. Og lige uden for Dubai City går to af verdens travleste lufthavne i stå.

’Better Call Haderslev’

Så, hvor ringer Emirens mænd hen, når vandet skal væk og infrastrukturen opgraderes Hl at håndtere fremtidens heftige regnskyl lige her og nu? Haderslev, selvfølgelig. For her ligger virksomheden DanPumps, der godt nok ikke er særlig stor, men til gengæld usædvanligt kapabel, når det gælder specialtilpassede løsninger leveret hurtigt og i en ekstremt go kvalitet.

Lokal produktion, global anerkendelse

Og det er ikke kun i Dubai, man kender vejen til Haderslev. DanPumps er førstevalget til utallige, specialiserede projekter i Mellemøsten, USA, Canada, Asien og Europa. Når direktør Dennis Hansens telefon kimer, er der eksport i luften, og hans forklaring på, at den lille virksomheds haller er fyldt med paller pakket til hele kloden, er enkel: ”Vi er hurtige, vi specialtilpasser, vores løsninger holder, vores pumper er nemme at servicere – og så kan kunderne lide, at vi selv har hænderne på hele produktionen. Det er ægte Made in Denmark, og det er stadig et afgørende kvalitetsstempel ude i verden.”

Mørke skyer gør fremtiden lys

De fleste små og mellemstore danske produktionsvirksomheder føler presset fra Kina og andre lavtlønsområder, men Dennis Hansen ser lyst på fremtiden: ”Vi er optimistiske, for vores niche og vores måde at gøre tingene på er svær at konkurrere med. Og så må vi bare sige, at de store drivere for efterspørgslen bare vokser. Verdens byer vokser, befolkningstætheden stiger, nedbørsmængderne stiger. Det sidste er selvfølgelig trist, men hele verden er i gang med at bygge bedre spildevandssystemer, og her spiller vi en vigtig rolle.”

For stor til Haderslev?

Men hvordan ser fremtiden så ud for virksomheden? Bliver den for stor til Haderslev? Dennis Hansen ser ingen grund til at flytte. ”Vi er faktisk kun 10 her i Haderslev plus nogle få administrative medarbejdere i Kolding. Så selv om vi får heftigt vokseværk, render vi ingen steder. Haderslev ligger perfekt for eksport. Infrastrukturen er unik, her er masser af god erhvervsjord, vi har et godt samarbejde i erhvervslivet, og der er masser af dygtige fagfolk i området, når vi får brug for flere. Så vi siger altså ikke Mojn lige foreløbig.”

AI-genereret indhold

Vi anvender til tider AI-genereret materiale, når vi ønsker at opnå en bestemt visuel stil. Alle sådanne billeder er tydeligt markeret, og eventuelle personer på billederne er altid fiktive og repræsenterer ikke konkrete medlemmer, cases eller virkelige begivenheder.

Vores brug af kunstig intelligens sker med fokus på gennemsigtighed, etik og ansvarlighed og fungerer udelukkende som et supplement til – og ikke en erstatning for – vores øvrige billedmateriale.

Gå aldrig glip af et godt event eller arrangement

Vær altid opdateret på, hvad der sker af interessante erhvervsevents i Haderslev kommune

Nybygger eller tilflytter – Velkommen HER.

Haderslev er muligvis Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Vi er verdensmestre til at hjælpe nye virksomheder og deres medarbejdere godt på plads – hurtigt og hjerteligt.

Få hjælp til de første skridt i dag – kontakt os nu.