Er du selvstændig og ønsker et stærkt, fortroligt fællesskab, hvor du både kan hente faglig sparring, ny inspiration og udvide dit netværk med ligesindede? Så er VækstHER skabt til dig. Netværket samler selvstændige, der vil udvikle deres virksomhed og skabe værdi – uanset om målet er at øge omsætningen, styrke forretningen, tiltrække nye kunder, skabe mere ro og retning i hverdagen eller finde en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.
VækstHER er et netværk, hvor relationer og erfaringsudveksling er i centrum. Du får et trygt rum til at dele udfordringer og sejre, spejle dig i andres erfaringer og finde løsninger gennem fælles refleksion. Netværket giver dig adgang til værdifulde forbindelser, der kan åbne døre til samarbejder, partnerskaber og nye forretningsmuligheder.
Hvem kan deltage?
- Du er selvstændig og fuldtidsbeskæftiget i egen virksomhed
- Din virksomhed har max 10 ansatte
- Du vil bidrage aktivt til fællesskabet, dele erfaringer og modtage inspiration
- Du accepterer fortrolighed og giver ærlig sparring og feedback.
- Der forventes regelmæssig deltagelse. Ved afbud skal deres gives besked i god tid.
- Du er medlem af HER.
Formål med netværket
- Styrke dig og din forretning – både professionelt og personligt
- Skabe rum for videndeling, erfaringsudveksling og nye perspektiver
- Inspirere til samarbejder, partnerskaber og kunderelationer
- Motivere og fastholde fremdrift i en hverdag som selvstændig
Mødetidspunkt
- Sidste tirsdag i måneden, kl. 8.15 – 10.00
- Opstart: tirsdag den 26. august.
- Sted: Gåskærgade 28 C, st. 6100 Haderslev
Hver gang mødes vi til
- Kl. 8.15-8.30: Indflyvning og morgenbrød
- Fagligt oplæg eller case
- Gruppearbejde og sparring
- Runden: “Hvad kan jeg hjælpe dig med i dag?”
- Fælles afslutning og næste steps
- Kl. 10: Tak for i dag.
Praktisk info:
Pris: 600 kr. årligt (ekskl. moms) / for én sæson (12 måneder). Faktura fremsendes inden opstart.
Netværket mødes ca. 10 gange i løbet af sæsonen – som udgangspunkt den sidste tirsdag i måneden. Der tages højde for ferier og helligdage, hvilket kan betyde ændringer i enkelte måneder. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Didde Schmidt fra HER på didde@her.dk eller telefon 51 51 49 93 – enten i uge 27 eller igen fra uge 32.
Netværket er udviklet i samarbejde med Jan-Lucas Hilgers fra Ritter Media & Kathrine Møller fra Onlinebyggetilladelse som ligeledes står for facilitering og planlægning af netværket i samarbejde med HER.








