Champagneværkstedet er en nystartet virksomhed, som importerer og sælger lækre champagner af høj kvalitet til fornuftige priser. Vi har gennem årene lært 3 små lokale champagnebønder at kende og er nu eneforhandlere i Danmark af deres fantastiske champagner. Vores mission er at udbrede kendskabet til disse gyldne bobler – høj kvalitet drevet frem af små, lokale bønder, der med passion udfører deres solide håndværk.
Vi håber, at vi – og champagnerne i sig selv – vil inspirere andre til at få samme glæde ved smagen, stemningen og håndværket bag et godt glas champagne. Champagneværkstedet I/S har 4 medejere og har til huse i Styding.