Danitech A/S er en handels- og produktionsvirksomhed med 85 medarbejdere inden for salg af hydraulik og transmissionskomponenter, heraf 65 i Danmark.
Vi er Danmarks største producent af hydrauliske pumpestationer. Virksomheden flyttede i 2007 ind i vores nye domicil i Haderslev Erhvervspark, lige ved motorvejsafkørsel 68.
Ved siden af produktionen af hydraulik aggregater har vi en mellemstor produktion af hydraulik cylindre.
Vore kunder stiller større og større krav til os. Derfor har vi valgt, at have vores egen maskinfabrik. Formålet er, at være mere fleksibel og kunne tilbyde større pakkeløsninger til vore kunder.
Produktionen beskæftiger sig bl.a. med fremstilling af hydraulikcylindre, manifoldblokke, samt diverse arbejdsopgaver, relateret til leverancer af færdige pakkeløsninger.
Vi fremstiller primært større hydraulik cylindre, tegner i Solid Works 3D og vores 3 CNC centre sikrer ensartet og god kvalitet.