Indsats
Netværket forholder sig til den del af erhvervsfremme indsatsen der skal bistå virksomheder som er underleverandører til bygge- anlægs- & energisektoren i det overordnede mål om, at reducere udledningen af drivhusgasser med 70% (2030 mål).
Konkretiseret formål
Netværkenes formål er således at understøtte grøn energi og sektoropkobling igennem teknologiudvikling, kompetenceudvikling, viden og netværk således, at underskoven af leverandører og underleverandører kan levere ind til de nye markeder og hjælpe dem med at identificere de forretningsmæssige potentialer.
Målgruppe
Haderslev Erhvervsråd identificerer, screener og motiverer 15 virksomheder til at deltage i netværkene.
Netværksgrupperne skal bestå af virksomheder som er leverandører og underleverandører til bygge- anlægs- & energisektoren. Det er en forudsætning at de deltagende virksomheder er medlem af Haderslev Erhvervsråd. Fra den deltagende medlemsvirksomhed vælges én primær repræsentant til netværket*.
Fokusområder
- Hjælpe til at identificere egen styrkeposition i værdikæden og se nye forretningsområder
- Kendskab og forståelse til/for de nye leverandørkrav, certificeringer og standarder
- Opkvalificering af medarbejdere
- Netværk på tværs
Netværksmødernes formål
Netværksmødernes formål er at løfte hver enkelt medlemsvirksomhed i deres transformation mod en grønnere profil for fortsat at være konkurrencedygtige leverandører og underleverandører til energisektoren.
Haderslev Erhvervsråd faciliterer afholdelse af 10 netværksmøder som repræsenterer indhold og temaer der understøtter fokusområderne.
Mulige oplæg til netværksmøder
- Grøn produktion og markedsudvikling
- Grønnere forsyningskæder
- Investering i grønnere produktion
- Klimaregnskab
- Ansvarlig leverandørstyring (supply chain)
- Cypersikkerhed i produktionslinjen
- AI – keep it simple – and green
- Dokumentation af test og validering (ESG)
- Grønnere materialevalg
- Forretningsudvikling og potentialer
- Kompetenceudvikling
- First movers – stil krav
- Digitalisering og automatisering
- Leverings- og driftssikkerhed
- Grøn markedsføring (greenwashing vs. greenhushing)
Form på netværksmøderne
Haderslev Erhvervsråd udarbejder et rul for afholdes af netværksmøderne over de kommende 1,5 år. Netværksmøderne faciliteres som udgangspunkt ude ved de deltagende virksomheder.
Netværksmøderne bestræbes tilpasset den moderne virksomhed, hvorfor der både faciliteres fysiske og virtuelle møder og med mulighed for en kombination heraf.
Intro til dagens oplæg
- Dagens oplæg
- Status
- TO-DO and reflect in between.
- Netværk
Projektet BeyondFossil: Fyrtårn for Grøn Energi og Sektorkobling er støttet af EU socialfond, og har til formål at bidrage til at afbøde de negative konsekvenser, der er forbundet med omstillingen fra olie- og gas til grøn energi i det sydjyske.