Bliv leverandør til grønne energiprojekter
At understøtte jer som medlemsvirksomhed i processerne omkring grøn energi og sektoropkobling.
Vi kigger sammen ind i teknologiudvikling, kompetenceudvikling, viden og netværk på tværs og for at i kan levere ind til de nye markeder samt identificere de forretningsmæssige potentialer der er og vil opstå.
Fokusområder
- Indsigt i nye markeder og teknologier
- Hjælpe til at identificere egen styrkeposition i værdikæden og se nye forretningsområder
- Kendskab og forståelse til/for de nye leverandørkrav, certificeringer og standarder
- Netværk på tværs
Netværksmødernes formål og facts
Vi understøtter via netværksmøderne jeres virksomhed i transformation mod en grønnere profil. Dette for fortsat at være konkurrencedygtige leverandører og underleverandører til energisektoren. Haderslev Erhvervsråd faciliterer 5 netværksmøder som afholdes ude ved netværksvirksomhederne.
Mulige emner til netværksmøderne
- Skab grønnere forsyningskæder og ansvarlig leverandør styring
- Investering i grønnere produktion og materialevalg
- Få greb om jeres klimaregnskab
- Cybersikkerhed i produktionslinjen og generelt i virksomheden
- Styrk din virksomhed med AI
- Dokumentation af test og validering (ESG)
- Forretningsudvikling og potentialer
- Grøn markedsføring (greenwashing vs. greenhushing)
Projektet BeyondFossil: Fyrtårn for Grøn Energi og Sektorkobling er støttet af EU socialfond, og har til formål at bidrage til at afbøde de negative konsekvenser, der er forbundet med omstillingen fra olie- og gas til grøn energi i det sydjyske.