Hold 1 er afsluttet – nu åbner vi for hold 2
Vores pilothold har kørt sæsonen igennem med stort udbytte, og vi er klar til at tage hul på næste runde. VækstHER hold 2 starter tirsdag den 29. september – der er maksimalt 20 pladser, og de fordeles efter først til mølle.
Hvad er VækstHER?
Er du selvstændig og ønsker et stærkt, fortroligt fællesskab, hvor du både kan hente faglig sparring, ny inspiration og udvide dit netværk med ligesindede? Så er VækstHER skabt til dig. Netværket samler selvstændige, der vil udvikle deres virksomhed og skabe værdi – uanset om målet er at øge omsætningen, styrke forretningen, tiltrække nye kunder, skabe mere ro og retning i hverdagen eller finde en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.
VækstHER er et netværk, hvor relationer og erfaringsudveksling er i centrum. Du får et trygt rum til at dele udfordringer og sejre, spejle dig i andres erfaringer og finde løsninger gennem fælles refleksion. Og det er ikke bare en plan på papiret: vores første hold har allerede vist, hvad fællesskabet kan – fra konkret sparring og nye kunderelationer til delt kontorplads og stærkere lokale forbindelser.
Jeg startede i VækstHER for at udvide mit netværk, samt blive dygtigere på min ydelse som solo-selvstændig. Det har jeg virkelig opnået, og fik endda kontorplads gennem netværket. Alt i alt en kæmpe anbefaling herfra.
Det bedste ved at deltage i VækstHER har været relationerne og den sparring, jeg har fået. At kunne sidde i et fortroligt miljø med andre selvstændige og dele tanker, idéer, udfordringer og små succeser har haft kæmpe værdi for mig.
Det har været en lærerig oplevelse at deltage i første runde af VækstHER. Som selvstændig får man sparring på vækst, økonomi og de mange spørgsmål, der følger med – samtidig med at man kan dele erfaringer med andre i samme situation.
Jeg meldte mig til VækstHER, fordi jeg havde lyst til at være en del af et fællesskab med andre ejerledere, som kender til både glæden, friheden og ansvaret ved at drive virksomhed.
Det arbejdede hold 1 med
Hold 1 har taget udgangspunkt i hverdagen som selvstændig og blandt andet været omkring:
Derudover er der på hvert møde tid til faciliteret sparring, erfaringsudveksling og konkrete udfordringer fra deltagernes egne virksomheder.
Hvem kan deltage?
- Du er selvstændig og fuldtidsbeskæftiget i egen virksomhed
- Din virksomhed har maksimalt 5 ansatte
- Du er medlem af Haderslev Erhvervsråd – eller ønsker at blive det
- Du vil bidrage aktivt til fællesskabet, dele erfaringer og modtage inspiration
- Du accepterer fuld fortrolighed og giver ærlig sparring og feedback
- Du kan deltage i minimum 70 % af møderne og giver besked ved afbud – gerne i god tid
Formål med netværket
- Styrke dig og din forretning – både professionelt og personligt
- Skabe rum for videndeling, erfaringsudveksling og nye perspektiver
- Inspirere til samarbejder, partnerskaber og kunderelationer
- Motivere og fastholde fremdrift i en hverdag som selvstændig
Praktisk information
- Opstart: Tirsdag den 29. september kl. 08.15–10.00
- Mødegange: Herefter hver sidste tirsdag i måneden kl. 08.15–10.00
- Antal pladser: Maksimalt 20 deltagere
- Minimumsdeltagelse: Holdet oprettes ved minimum 10 deltagere
- Tilmelding: Først til mølle – forudsat at kriterierne er opfyldt
- Pris: 1.495 kr. ekskl. moms*
- Omfang: 8–10 møder årligt + julefrokost
Sådan foregår et møde
- Kl. 8.15–8.30: Indflyvning og morgenbrød
- Fagligt oplæg eller case
- Gruppearbejde og sparring
- Runden: “Hvad kan jeg hjælpe dig med i dag?”
- Fælles afslutning og næste steps
- Kl. 10: Tak for i dag
Facilitering
Netværket faciliteres og planlægges i samarbejde med Jan-Lucas Hilgers fra Ritter Media.
Sådan søger du
Ønsker du at søge om en plads på VækstHER hold 2, skal du udfylde en ansøgning og sende den til Haderslev Erhvervsråd. Ansøg senest d. 16. september.