Erhvervsnyt – Juni 2024

Sommeren er ved at være over os, hvilket betyder ferie for mange, men også et fokus på hvad efteråret skal bruges på. I dette nyhedsbrev finder du derfor inspiration til efterårets arrangementer og spændende projekter, som kan gavne din virksomhed. Spændende arrangementer iløber af sommeren.

Rigtig god sommer og god læselyst.

I dette indlæg kan du læse om

Erhvervsnyt

Bliv leverandør til grønne energiprojekter gennem nye vidensnetværk

Vil du blive klogere på forretningspotentialet i at blive underleverandør til bl.a. biogasanlæg, pyrolyseanlæg, brintfabrikker og energiparker? Efter sommerferien åbner vi op for to nye netværk i Haderslev Erhvervsråd, som understøtter leverandører og underleverandører til energi og bygge- og anlægssektoren med bæredygtige løsninger.

To interessante netværksgrupper;

I netværkene får du unikke indsigter og værdifuld videndeling, der klæder dig på til nye forretningsområder og hjælper dig til at identificere nye potentialer for din virksomhed inden for grøn energi og sektorkobling.

Du vil få præsenteret brancherelevante oplæg, hvorved du kan identificere hvilke færdigheder og kompetencer, som der kræves fremadrettet, og hvor du skal sætte ind i din virksomhed.

Deltagelse i netværket koster ikke penge. Det er en investering i tid, hvor ny viden og omstilling kræver tilstedeværelse og et aktivt tilvalg.

Vær med til vores Kick-Off 1. oktober 2024 på vores to nye BeyondFossil-netværk

Sæt kryds i kalenderen 1. oktober til Kick-Off på netværkene. Nærmere information følger – læs mere lige her. Vil du vide mere? Så tøv ikke med at række ud.

Udviklingskonsulent

Gitte Eggert

Projektet BeyondFossil: Fyrtårn for Grøn Energi og Sektorkobling er støttet af EU socialfond, og har til formål at bidrage til at afbøde de negative konsekvenser, der er forbundet med omstillingen fra olie- og gas til grøn energi i det sydjyske.

3 vejledninger til din bæredygtighedsrapportering

Vil du have hjælp til din ESG-rapportering? Er du omfattet af CSRD og skal finde vej i de nye bæredygtighedsstandarder?

Der er godt nyt, for European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) har netop udgivet tre nye vejledninger om implementering af ESRS-standarderne til at hjælpe virksomheder på vej med bæredygtighedsrapporteringen. De handler om:

  • Den dobbelte væsentlighedsvurdering
  • Virksomhedens værdikæde
  • En komplet liste over alle ESRS-datapunkterne

Find vejledningerne her.

Aktuelle udbud

Vareudbringning til visiterede borgere

Haderslev Kommune konkurrenceudsætter nu vareudbringning til visiterede borgere.

Læs mere her.

Arrangementer

Gokart Firmadyst – 2024

Skal du med til årets sjoveste firmadyst ved Kart Racing i Vojens, så tilmeld dig nu, hvis du vil sikre dig én af de attraktive...

Det Store Erhvervstræf – 2024

Sæt kryds i kalenderen til efterårets store erhvervstræf – vi afholder det 9. oktober i Haderslev. Fokus er i år på ledelse, krise, fokus og...

Kickoff af nyt netværk – BeyondFossil

Sæt kryds i kalenderen til kickoff af et nyt netværk – BeyondFossil Netværket forholder sig til den del af erhvervsfremme indsatsen der skal bistå virksomheder...

Gør bæredygtighed til en god forretning!

Inspirationsmøde om bæredygtighed, som hjælper dig på vej til dit første klimaregnskab. Alle virksomheder står over for udfordringen med at gøre deres forretning grønnere. Måske...

Fyraftensmøde: Servitization – Fremtidens Bæredygtige Servicekoncepter

Vi har fornøjelsen af at invitere dig til et spændende fyraftensmøde om servitization, hvor vi sætter fokus på, hvordan industrivirksomheder kan transformere sig fra produktleverandører...

Har du egentlig en attraktiv arbejdsplads?

Hvad gør du for at fastholde og motivere dine medarbejdere? Kan du tiltrække kvalificeret arbejdskraft i en verden med lav ledighed og høj konkurrence om...

Andre arrangementer

DM i Ballonflyvning

Dette års danmarksmesterskab i ballonflyvning bliver afholdt i Sønderjylland, med Gram Slot som stævnecentrum.

Mesterskabet løber over fire dage fra onsdag den 7. august om eftermiddagen til lørdag den 10. august om aftenen (uge 32).

Der vil – så vidt vejret tillader det – blive fløjet tidligt om morgenen, fra solopgang og et par timer frem, samt fra ca. 18-19 og frem til solnedgang.

Læs meget mere her.

PostNord Danmark Rundt

Den 16. august 2024 kommer PostNord Danmark Rundt til Haderslev kommune, hvor tredje etape af cykelløbet bliver afgjort på en rundstrækning omkring Haderslev by.

Der sker en masse sjove tiltag rundt i hele kommunen denne dag, og Haderslev Kommune samler op og har en række gode råd til hvordan man får en god dag.

Følg med og læs meget mere her.

Foto: Dan Møller
Foto: Dan Møller

Vil du styrke din eksport

Få indsigt og værktøjer til at tage din eksport til nye højder på workshops ved Erhvervshus Sydjylland.

Onsdag 28. august

Mød Henrik Wenøe og hør om at tiltrække loyale kunder

Torsdag 29. august

Udforsk, hvordan AI kan forbedre dine salgsresultater

Læs mere her.

Medlem til medlem tilbud

Speedway i verdensklasse – Grand Prix 14. septemer 2024

På Vojens Speedway Center er de godt i gang med at forberede sig på Speedway Grand Prix i Vojens den 14. september.

De håber på at overgå antallet af tilskuere fra 2023, hvor vi var 15.000 på Vojens Speedway Center til en fantastisk aften med Leon Madsen, som blev første danske vinder i mange år på dansk grund.

De har derfor lavet et godt tilbud til virksomheder – se de forskellige billetpakker her;

Læs mere om pakkerne her.

Bestil her

Administration. Christina T. Lassen, +45 8164 9564, ctl@s1w.dk

Company Manager. Helge F. Pedersen, +45 2142 2302, hfp@s1w.dk

Støt Haderslev Domkirkes Pigekor – afrejsekoncert 1. september 2024

Har du lyst til at give dine medarbejdere en skøn oplevelse, så er afrejsekoncerten for Haderslev Domkirkes Pigekor 1. september 2024 en oplagt mulighed.

Pigekoret rejser til Kina

Til september rejser Domkirkens Pigekor til Kina, og de sendes selvfølgelig afsted med et brag af en koncertdag i Domkirken i Haderslev.

Læs mere om koncerterne her og få mere info om hvorfor rejsen går helt til Kina for et pigekor i infoplakaten her.

Prisen er kun 100 kr. pr. billet inkl. moms, og der er stadig en række ledige billetter til koncerterne kl. 14.30 og 16.30 d. 1. september, så tøv ikke med at tage fat i;

Kjeld Risbjerg

Mobil nr.: +45 3054 6809 – mail: kr@dansani.dk

Ved bestilling modtager du kvittering, og de sørger for at billetterne bliver leveret direkte til dig.

Luksustilbud til dine ansatte – forkælelse i biffen

Send kollegaerne og medarbejderne på sommerferie med manér. Lige nu tilbyder Kosmorama den perfekte sommergave til alle, der ønsker at forkæle personalet ekstra meget op til ferien.

Biograf-tilbud

Derfor kan du få en biopakke bestående af 1 stk. biografbillet til en valgfri film og 1 stk. popcorn/sodavand menu til kun 124 kr. ex. moms ved køb af minimum 10 stk.

Det er også muligt at booke særvisninger i egen sal, eksklusive forpremierer, arrangementer, møder og meget andet.

Book eksempelvis et personalearrangement i biffen, og se den længe ventede Mørkeland. Den er efterfølgeren til storfilmen og bogen Kongekabale. Du kan allerede booke b2b forpremiere fra d. 8/8. Filmen har Danmarkspremiere d. 22/8.

Kontakt Kosmorama på b2b@kosmorama6100.dk eller ring til Andreas på +45 6019 5312, for at høre mere eller for at købe billetter til dine medarbejdere.

Crowdfunding

Mobil Madvogn – crowdfunding projekt

Plej personalet med SKUB servering – virksomhedsarrangement

Få besøg af madvognen på arbejdspladsen og giv medarbejderne en mad oplevelse, som sætter sund og bæredygtig mad på dagsordenen. SKUB medarbejdernes madvaner i en sundere og mere bæredygtig retning med denne event, hvor vi gør det nemt og sjovt at leve sundt. Brug eventen i en frokostpause, til et møde eller til fyraften. Når SKUB ruller ud, er maden meget mere end bare en servering. Serveringen giver et SKUB i retning af Sundhed, klimabevidsthed og bæredygtige valg.

Prisen inkluderer servering til 30 personer. Flere kuverter kan tilkøbes. Prisen er inkl. moms. Prisen inkluderer kørsel af de første 50 km med udgangspunkt fra Hammelev/Vojens. Derudover betales tillægspris for kørselsudgifter.

Pris 15.000 kr (inkl. moms)

Læs meget mere om projektet her.

Nye medlemmer

Andet

Har du et medlem-til-medlem tilbud?

Så send det endelig i vores retning, så det kan komme med i næste nyhedsbrev. Send din beskrivelse til Bente af dit medlem-til-medlem tilbud til bente@her.dk eller ring på telefon +45 5141 1766.

HER kontoret holder sommerferielukket i uge 29 og 30

Haderslev Erhvervsråd holder sommerferielukket i uge 29 og 30, så vi er klar til at hjælpe jer igen, når alle vores medlemmer og virksomheder i kommunen er retur fra en velfortjent sommerferie.

Find kontaktoplysninger, åbningstider osv. lige her.