Lokalplan skal give mulighed for boksbutikker i Vojens

Haderslev Kommune har fået en henvendelse fra en investor, der vil bygge 3-5 boksbutikker i den vestlige ende af Vojens. Derfor sættes der nu gang i lokalplanarbejdet.

Haderslev Kommune og Haderslev Erhvervsråd holdt onsdag morgen et informationsmøde for butikkerne i Vojens. Her kunne vi fortælle, at en investor er interesseret i at bygge boksbutikker i den vestlige del af Vojens – det der normalt går under betegnelsen Høttepladsen. Der er tale om 3-5 boksbutikker, og der er allerede interesserede lejere.

Haderslev Kommune, Haderslev Erhvervsråd og Forum Vojens har gennem længere til arbejdet med udviklingen af bymidten i Vojens.

I 2023 vedtog kommunalbestyrelsen en udviklingsplan for bymidten. Og planerne ligger godt i tråd med udviklingsplanen, hvor man vil styrke handlen i Vojens ved at samle den omkring Rådhuscentret i den vestlige del af byen.

Haderslev Kommune er i dialog med arrangørerne af Høtte for at finde en løsning for, hvordan man fremover kan holde Høtte i Vojens.

Planerne om at bygge boksbutikker i den vestlige del af Vojens kommer kort tid efter nedrivningen af bygningerne på Trekanten 3 i den østlige del af Vojens er afsluttet. Det giver nye muligheder for udviklingen af Vojens og de aktiviteter, man gerne vil skabe omkring hallerne.

Lokalplanen, der giver mulighed for at bygge boksbutikker, forventes at komme i offentlig høring i november 2025.

Samtidig arbejder Haderslev Kommune med områdefornyelse omkring Rådhuscentret. Kommunalbestyrelsen besluttede i 2024 at afsætte 4,7 millioner kroner til at forbedre udearealer og forbindelser i området, som også får positiv betydning for området samlet set. Når projektet er gennemført refunderes 60 % af staten. I forbindelse med områdefornyelsen af Rådhuscentret, inviterer Haderslev Kommune, senere i processen, til dialogmøde for at kvalificere de konkrete planer for omdannelsen.

Kontaktinformationer vedrørende ovenstående projekter:

  • Områdefornyelsesprogram Rådhuscentret: Kasper Mikaelsen, Chef for Trafik, Anlæg og Ejendomme: Tlf.: 29104607, mail: kmik@haderslev.dk
  • Emma Valnæs Holck, byplanlægger: Tlf.: 20231395, mail: evh@haderslev.dk
  • Maria Louise Brandt Andersen, byplanlægger: Tlf.: 21742690, mail: mba@haderslev.dk

Spørgsmål vedr. udvikling af boksbutikker:

  • Kent Skovfoged Hansen, Chef for Plan, Byg og Sekretariat: Tlf.: 23490466, mail: kewh@haderslev.dk
  • Jacob Maribo Hjære Hansen, byplanlægger: Tlf.: 21209418, mail: jmh@haderslev.dk
  • Maria Louise Brandt Andersen, byplanlægger: Tlf.: 21742690, mail: mba@haderslev.dk

AI-genereret indhold

Vi anvender til tider AI-genereret materiale, når vi ønsker at opnå en bestemt visuel stil. Alle sådanne billeder er tydeligt markeret, og eventuelle personer på billederne er altid fiktive og repræsenterer ikke konkrete medlemmer, cases eller virkelige begivenheder.

Vores brug af kunstig intelligens sker med fokus på gennemsigtighed, etik og ansvarlighed og fungerer udelukkende som et supplement til – og ikke en erstatning for – vores øvrige billedmateriale.

Gå aldrig glip af et godt event eller arrangement

Vær altid opdateret på, hvad der sker af interessante erhvervsevents i Haderslev kommune

Nybygger eller tilflytter – Velkommen HER.

Haderslev er muligvis Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Vi er verdensmestre til at hjælpe nye virksomheder og deres medarbejdere godt på plads – hurtigt og hjerteligt.

Få hjælp til de første skridt i dag – kontakt os nu.