VækstHER hold 2 åbner for ansøgninger: Skal du med i et stærkt fællesskab for selvstændige?

Har du ambitioner for din virksomhed – men savner du et fortroligt rum, hvor du kan få ærlig sparring, nye perspektiver og konkrete værktøjer til at komme videre? Så er VækstHER måske netværket for dig.
Skal du være med på hold 2 af:

VækstHER

Efter et stærkt pilothold er vi nu klar til at åbne for VækstHER hold 2, som starter op i august. Netværket er for selvstændige og mindre virksomheder, der ønsker at udvikle sig – både fagligt, personligt og forretningsmæssigt.

Der er maksimalt 20 pladser, så vent ikke for længe med at ansøge.

Det bedste ved at deltage i VækstHER har været relationerne og den sparring, jeg har fået. At kunne sidde i et fortroligt miljø med andre selvstændige og dele tanker, idéer, udfordringer og små succeser har haft kæmpe værdi for mig.

Et fortroligt netværk for dig, der vil mere

VækstHER er skabt til selvstændige, der vil have mere end visitkort og kaffemøder. Her får du et fast fællesskab med andre lokale virksomhedsejere, der kender hverdagen med kunder, drift, salg, udvikling, tvivl, ambitioner og alt det midt imellem.

I VækstHER får du blandt andet mulighed for at:

  • sparre med ligesindede i et fortroligt rum
  • få ny inspiration og konkrete værktøjer
  • udvide dit lokale netværk
  • arbejde målrettet med din virksomheds udvikling
  • dele erfaringer, udfordringer og ambitioner med andre selvstændige

Uanset om du vil øge omsætningen, tiltrække flere kunder, skabe bedre struktur, styrke din salgsindsats eller finde en bedre balance i hverdagen, får du et rum, hvor du kan arbejde med dine mål – sammen med andre, der også vil fremad.

Målet er, at du går fra hvert møde med nye perspektiver, konkrete handlinger og stærkere relationer til andre lokale virksomheder.

Jeg startede i VækstHER for at udvide mit netværk, samt blive dygtigere på min ydelse som solo-selvstændig. Det har jeg virkelig opnået, og fik endda kontorplads gennem netværket. Alt i alt en kæmpe anbefaling herfra.

Det har hold 1 arbejdet med

VækstHER hold 1 afslutter i juni, og pilotholdet har allerede været omkring en række emner, der tager udgangspunkt i hverdagen som selvstændig.

Deltagerne har blandt andet arbejdet med:

  • den gode kunderejse
  • optimering af virksomhedens værdi
  • salgsoptimering
  • toptalenter – egne og andres
  • LinkedIn – tips og tricks
  • iværksætterhistorie med Spir Papir
  • vækstrejse ved DM Greenkeeping

Derudover er der på hvert møde tid til faciliteret sparring, erfaringsudveksling og konkrete udfordringer fra deltagernes egne virksomheder.

Det har været en lærerig oplevelse at deltage i første runde af VækstHER. Som selvstændig får man sparring på vækst, økonomi og de mange spørgsmål, der følger med – samtidig med at man kan dele erfaringer med andre i samme situation.

Praktisk information

Prisen er inkl. facilitering ved HER og/eller samarbejdspartner/medlemsvirksomhed, udvalgte eksterne og interne oplægsholdere, morgenmad og julefrokost.

Deltagelse i julefrokosten er valgfri.

Hvem kan søge?

For at sikre et stærkt og relevant netværk skal du:

VækstHER er for dig, der har lyst til at engagere dig i et netværk, hvor relationer, tillid og konkret udvikling er i centrum.

Sådan søger du

Ønsker du at søge om en plads på VækstHER hold 2, skal du udfylde en ansøgning og sende den til Haderslev Erhvervsråd. Ansøg senest d. 16. september.

Få de seneste
erhvervsnyheder
direkte i din indbakke

Vær altid opdateret på, hvad der sker af interessante erhvervsevents i Haderslev kommune