Tidligere arrangement

ERFA-netværk for kantineledere: Bæredygtighed i hverdagen

Kantinenetværket i Haderslev Kommune mødes igen til et nyt ERFA-møde, hvor der sættes fokus på bæredygtighed i hverdagen i de lokale kantiner.

Bemærk venligst

Dette arrangement blev afholdt for 4 måneder siden og er ikke længere gældende.

Bæredygtighed i kantinedriften – erfaringsudveksling, sparring og nye perspektiver

Netværket samler kantineledere fra hele kommunen med det formål at styrke samarbejde, videndeling og inspiration på tværs af arbejdspladser.

På mødet vil deltagerne dele erfaringer med de initiativer, de allerede arbejder med i forhold til bæredygtighed i kantinedriften, og samtidig drøfte de udfordringer, de møder i hverdagen. Formålet er at skabe en åben dialog, hvor deltagerne kan inspirere hinanden og få nye perspektiver på, hvordan bæredygtige tiltag kan implementeres i praksis.

Mødet finder sted hos Dansani, hvor netværket samles i virksomhedens kantine til en eftermiddag med faglig sparring og erfaringsudveksling.

Vi glæder os til nogle spændende dialoger.

Hvad er kantinenetværket?

Kantinenetværket er etableret i samarbejde mellem Haderslev Kommune og Haderslev Erhvervsråd og har til formål at styrke den faglige udvikling og understøtte arbejdet med sundere og mere klimavenlige måltider i kommunens kantiner.

Vær altid opdateret på, hvad der sker af interessante erhvervsevents i Haderslev kommune