Sparringsmøde for virksomheder i Lærlinge- og Elevnetværket

Vi inviterer virksomhederne i Lærlinge- og Elevnetværket til en eftermiddag med fokus på, hvordan vi sammen kan skabe endnu bedre rammer for lærlinge og elever på arbejdspladsen.

Som virksomhed spiller I en vigtig rolle i lærlingenes og elevernes hverdag, udvikling og trivsel. Derfor sætter vi virksomhederne omkring samme bord for at dele erfaringer, sparre med hinanden og få nye perspektiver på arbejdet med de unge.

Vi tager udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, der møder virksomhederne i hverdagen – eksempelvis trivsel, relationer, forventninger, kommunikation, motivation og fastholdelse. Målet er, at deltagerne går hjem med inspiration og konkrete idéer, der kan bruges i egen virksomhed.

Der bliver god plads til dialog og erfaringsudveksling på tværs af virksomheder, så vi kan lære af hinandens erfaringer og sammen styrke arbejdet med lærlinge og elever i Haderslev Kommune.

Det konkrete program er under udarbejdelse og offentliggøres snarest.

Hvem kan deltage?

Arrangementet er for virksomheder, der er en del af Lærlinge- og Elevnetværket.

Vi glæder os til en eftermiddag med gode drøftelser, nye perspektiver og inspiration til arbejdet med fremtidens medarbejdere.

Vær altid opdateret på, hvad der sker af interessante erhvervsevents i Haderslev kommune