Job og arbejdskraft

I Haderslev kommune er der mange gode jobmuligheder inden for en bred vifte af brancher.

Jobcenteret kan være din vej ind

Haderslev Jobcenter hjælper mange ledige i job igen. Virksomhedskonsulenterne har en god kontakt til de lokale virksomheder, og gennem dem har du måske en mulighed for at finde dit næste job.

Dygtige medarbejder lige i nærheden

I området får du adgang til mange dygtige både faglærte og ufaglærte medarbejdere til din virksomhed. Med en beliggenhed tæt på Tyskland får du også let adgang til international arbejdskraft.

Haderslev kommune er kendt for at have stabile og dygtige medarbejdere, der yder en stor indsats for virksomheden. Hvis du står og mangler nye medarbejdere, hjælper virksomhedskonsulenterne fra Haderslev Jobcenter dig gerne med at finde den rette til jobbet.

Jobcenter Haderslevs virksomhedsservice

Mangler du arbejdskraft, kan du med fordel kontakte virksomhedsservice på Haderslev Jobcenter. Få svar inden for 24 timer og et konkret bud på, hvordan Jobcentret imødekommer din virksomheds behov inden for 72 timer.

Læs mere om Jobcentrets virksomhedsservice

Akademikernes a-kasse

Tiltræk de bedste med Akademikernes A-kasses tilbud om en rekrutteringsservice, som er til alle virksomheder, der søger en højtuddannet medarbejder. De tilbyder en gennemprøvet matchproces, der passer til din virksomhed, og som er drevet af dygtige konsulenter og researchere.

Læs mere om Akademikernes A-kasse

HK jobbørs

HK hjælper dig med at finde medarbejdere og egnede kandidater – både til faste stillinger og vikariater. Alt du skal gøre er at oplyse, hvilken medarbejderprofil du søger og sende en stillingsbeskrivelse – så klarer HK resten.

Det er nemt, hurtigt og gratis.

Læs mere om HK’s Jobbørs

Akademiker kampagnen

”Vi skal turde ansætte folk, der er klogere end os selv, fordi opgaverne bliver løst hurtigere og mere kvalificeret. Viden skaber vækst og udvikling”
– Jette Rohde, Sten og Grus Prøvestenen A/S

Der er sat fokus på erhvervslivets arbejdskraft i vores kommune gennem Akademikerkampagnen. Kampagnen er målrettet SMV’er i Haderslev Kommune.

Læs hvorfor du skal ansætte en akademiker, om tilskudsmulighederne og læs om virksomheder, der har ansat højtuddannede.

Læs mere om Akademiker Kampagnen

Gratis markedsføringsmaterialer til rekruttering

Her finder du links og markedsføringsmaterialer, der kan hjælpe dig i rekrutteringen af medarbejdere samt hjælp til at give nye internationale medarbejdere en god start på deres nye liv her i Danmark.

Bo i Haderslev

Haderslev kommune rummer alt lige fra action prægede oplevelser, sammenhold i lokalområdet, elite sport, kulturaktiviteter og meget mere, så når du har fri, er der også en masse, du kan deltage i.

Haderslev Kommunes bosætningskonsulent Cathrine Amilie Skade Andersen hjælper dig gerne med at komme med i et socialt netværk, som passer lige til dig. Send hende bare en mail på casa@haderslev.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv, og at du genre vil have et større netværk.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte:

Billede af Per Gregersen

Udviklings- og salgskoordinator

Per Gregersen